Se også:

• hvorfor stemme på mig? »
Jeg mener, at jeg som socialliberal kan være en ideologisk funderet politiker

• En social profil »
Det radikale venstre har traditionelt også været de svages parti. Det er vigtigt at vi arbejder intenst for at vores politik også har en social profil, og ikke kun er for ”den kreative klasse”.

• Politisk CV »
Medlem af den radikale hovedbestyrelse...

 


Jeppe Trolle - Nærdemokrati

Efter kommunalreformen bliver rigtig mange kommuner på mere end de 50.000 indbyggere der er den øvre grænse som strukturkommissionen mener der er for, hvornår størrelsen får indflydelse på demokratiet og nærheden til borgerne.

 

Det er derfor vigtigt at vi benytter de få redskaber kommunalreformen giver for at byrådspolitikerne i de nye storkommuner kan bevare den bedst mulige kontakt til borgerne. Det radikale venstre skal arbejde for at skabe mere brugerdemokrati, og for at fremme lokalråd der kan repræsentere mindre enheder i kommunerne. Jeg er derfor en aktiv fortaler for nærdemokrati, og har da også taget initiativ til dannelsen af et lokalråd i Trekronerbydelen i Roskilde. Det er min opfattelse, at det radikale venstre skal bakke op om sådanne initiativer overalt hvor de lokale borgere ønsker det, således at vi hjælper lokalpolitikerne med at komme i dialog med de mange borgere de repræsenterer i de nye storkommuner.

 

Samtidig er det også vigtigt at vi hjælper de nye kommuner med at håndtere kommunalreformens konsekvenser – Både i form af økonomisk støtte til at lukke hullerne efter regeringens ufinansierede reform, og i form af hjælp til at håndtere de store nye opgaver som kommunerne har fået overdraget fra amterne – f.eks. på miljøområdet, hvor man kan frygte at kommunerne alt for let fristes til at lade sig presse af lokale økonomiske interesser.

 


Besøg min blog og kommentér på mine debatindlæg her.